Loftisolering


Mere end 100 års erfaring med teknisk isolering, efterisolering og asbestsanering.
IKAS Isolering A/S varetager også gerne din isoleringsopgave.

Når kvalitet & erfaring betyder noget!


Loftisolering - Kilden til største besparelser på varmebudgettet

Loftisolering er af stor betydning for din ejendom og din varmeøkonomi. Faktisk er loftet det vigtigste sted i huset at isolere, og det er også her, du vil kunne opnå de største besparelser på varmebudgettet. Det skyldes, at varmetabet er størst via loftet, da varme som bekendt stiger til vejs.
Man regner typisk med, at varmetabet ved samme isoleringsgrad er 15 % højere gennem loftet end gennem en væg.
Minimumskravet til loftisolering er i dag 300 mm, og hvis huset skal leve op til kravene om lavenergi, fordres det, at du isolerer med hele 400 mm.
Mange huse lever ikke op til disse normer. Faktisk gælder det for en del huse bygget helt frem til begyndelsen af år 2000, at man kun har isoleret med 200 mm. Hertil kommer, at den eksisterende loftisolering kan være trådt flad eller have forrykket sig, så der er opstået kuldebroer.
Her vil en efterisolering virkelig kunne resultere i store besparelser.

parallax background

Efterisolering - Sikrer effektiv isolering af dit loft

IKAS Isolering A/S anbefaler efterisolering med udblæsning af Dansk produceret Rockwool granulat oven på eksisterende loftisolering. Granulatisolering har den store fordel, at den udfylder alle sprækker og revner og populært sagt lægger sig som en dyne på det nuværende isoleringslag. Herved elimineres alle kuldebroer, og du får en effektiv isolering af dit loft.
Du kan også glæde dig over, at isolering med indblæsning af granulat er en særdeles økonomisk metode at isolere på, da arbejdet kan udføres hurtigt. Du opnår en stor besparelse på arbejdslønnen
Naturligvis afsikrer vi i forbindelse med efterisolering af loft, at loftrummet også fortsat vil kunne ventilere. Vi tjekker dine installationer, og vi kontrollerer, at taget ikke har utætheder. Eventuelle aftrækskanaler fra installationer i køkken og badeværelse – eksempelvis emhætter og blæsere vil også blive isoleret for at modvirke kondens.
Vi har mange års erfaring med loftisolering, og vi giver selvfølgelig gerne gode råd omkring efterisolering af din ejendom. Kontakt os i dag for uforbindende tilbud.
IKAS Isolering A/S er autoriseret Rockwool indblæser.


Partnere/Netværk/Referencer

Kontakt os

Hos IKAS Isolering A/S er vi altid klar til at prøve kræfter med nye opgaver – store eller små. Tøv ikke med at kontakte os med forespørgsel omkring dit projekt.


Kontakt